Foto: Daniel Rasmussen og Simon Bang

Værnedamsvej

– Lille Paris

Værnedamsvej er en lille gade på kommunegrænsen mellem Frederiksberg og København. Den har sin helt egen vibe, og er af rejsemediet Time Out kåret, som den femte mest cool gade i verden.

Værnedamsvej – Turistedarling for sin specielle stemning og liv

Gaden er tætpakket med små og hyggelige butikker, restauranter og cafeer og har på mange niveauer et parisisk præg. Tilnavnet ”Lille Paris” forstærkes af, at der ofte tales fransk i gaden. Gaden har indtil for nyligt huset den franske skole/Prins Henriks skole, som man har kunnet høre elever tale sammen på fransk.

Værnedamsvej Foto: Malthe Zimakoff

Markedsdag på Værnedamsvej

Værnedamsvej og Tullinsgade har tre årlige markedsdage, som afholdes hver den første lørdag i maj, september og december. På markedsdagene spærres bilerne ude og vejbanen fyldes med borde, bænke, boder og glade markedskunder. Dette er klart en af byens hyggeligste markeder, hvor gaderne vil være fyldt med unikke fund, vintage, ting til hjemmet, tøj, samt lækre sager til ganen. 

Blomsterskuret Foto: Malin Poppy Darcy Mörner

Indkøbstur i det franske kvarter

Find indkøbskurven frem og gå på opdagelse. Her kan du få de smukkeste blomster – ikke mindre end 3 forskellige blomsterbutikker byder gaden på. Blomster Bjarne i nr. 4A, Blomsterskuret by Bloom i nr.3A og Blomsterhjørnet i nr.8. I den lille side gade Tullinsgade ligger Slagteren ved Værnedamsvej. Her arbejder slagter og kokke side om side, så du kan få de bedste råvarer – eller færdige retter – med hjem. En god bog og en kop kaffe hos Thiemers Magasin, som måske samtidigt får frister dig til at deltage i en oplæsning eller et andet litterært event. Glem ikke Helges Ost, med alskens lækre oste og charcuteri, og et besøg ind i den smukke baggård v. nr. 4 til Sing Tehus, med japansk stilrenhed i små retter, te og keramik. Er du til kunst finder du galleri Hannemann Lund i nr. 11 og i Tullinsgade nr. 5 ligger CAN og nabogalleriet Shrig. Og sådan kunne vi blive ved …

Les Trois Cochons Foto: Maria Sattrup

Signaturbutikker og Restauranter

På Værnedamsvej  finder du en skattekiste af spisesteder, herunder Viggo, hvor smagen af dansk tradition møder moderne kreativitet. Når du trænger til brunch, kan du nyde den autentiske atmosfære og lækre retter på Granola. Hvis fransk gourmetkøkken er noget for dig, må du ikke gå glip af Les Trois Cochons, hvor klassiske franske smagsoplevelser møder Københavns pulserende stemning. Værnedamsvej byder på en smagsoplevelse for enhver, der ønsker at udforske byens kulinariske hjerte.

På Værnedamsvej findes der mange specielle butikker og shoppingmuligheder. Start hos Juuls Vin og Spiritus, hvor du kan udforske en skatkiste af vine og spiritus fra hele verden. Gå videre til Le Gourmand for at forkæle dine smagsløg med autentiske franske delikatesser, og besøg Den Franske Tehandel for at finde den perfekte te til at ledsage din rejse.

Pigen og Diamanten inviterer dig ind i en verden af unikke smykker og accessoires. For mode og stil, tjek Kluns og Le Chic Dog for unikke tøj og accessories til både dig og din firbenede ven.

De andre hovedgader på Frederiksberg

På Frederiksberg ligger der 8 hovedgader som har hver sit særpræg. Gå på opdagelse.

Allégade | Pile Allé

- Boheme gaden

Gammel Kongevej

- Hovedgaden

Falkoner Alle

- Baker Street

FRB.C

- Shopping

Frederiksberg Alle

- Kongens Vej

Godthåbsvej

- Lille Korsbæk

H.C. Ørsteds Vej

-Landsbygaden

Peter Bangs Vej

- Lokalt håndværk

Smallegade

- Kgl. porcelænsfabrik

Værnedamsvej

-Det lille Paris

Frederiksberg hovedgader

Find en liste over udvalgte spisesteder og butikker på Værnedamsvej

Gå på opdagelse her på siden, og ude i virkeligheden. Vi har de fleste med her.