Foto: Nabomøbler FB – WOCO

Falkoner Allé

– Baker Street

Falkoner Allé fandtes allerede i slutningen af 1600-tallet – hvor den sammen med Allégade var den nordlige tilkørsel til Frederiksberg Slot. Den var oprindelig forsynet med bomme og lukket for almindelig færdsel.

Masser af shopping muligheder og ungt, internationalt vibe

Restauranter, cafeer og bagere pryder den centrale del af Falkoner allé, sammen med det ny-ombyggede hotel og kongrescenter og en international business skole som giver masser af liv til bydelen.

San Marco Junior Foto: San Marco Junior

Spis og drik på Falkoner Allé

San Marco Junior er den perfekte restaurantoplevelse med en skøn blanding af elegance og afslappethed. De byder på lækker morgenmad, frokost og aftensmenu. Du kan forvente høj kvalitet i en klassisk brasserie-stil, med et strejf af italiensk charme og et udvalg af ‘del og nyd sammen med familien’-retter på menuen.

Scandic Falkoner er ikke bare et hotel – det er også en cocktailbar, en fortryllende restaurant, et topmoderne kongrescenter og et sted for fantastiske events med internationale kunstnere, musicals og masser af stand-up shows. Hver torsdag kan du nyde jazzmusik, og der er mulighed for at sidde udenfor og nyde stemningen, hvor både lokale og turister samles.

FRB.Ølbar er det perfekte sted for ølentusiaster, hvor god øl serveres med et smil. Uanset om du foretrækker en almindelig Tuborg eller er en sand connaisseur, vil du finde noget at elske her. Hvis du er til fodbold, viser de mange kampe på storskærm, og når vejret tillader det, kan du sidde udenfor og nyde din øl

B&O Beosound Shape højtaler  Foto: B&O

Specialbutikker på Falkoner Allé

Bang og Olufsen- B&O. Dansk design. Luksuriøse lydanlæg, TV, høretelefoner, mm.Tag et kig indenfor i butikken i 2 plan på Falkoner Alle 7, 2, og oplev det fulde produkt- og farvesortiment.
Butik Kornes, Frederiksberg tilbyder modetøj til modne kvinder. En butik som leverer god og personlig service, og har gjort det i knapt 40 år.
Slagter Friis. På Frederiksberg kender man sin slagter og det igennem mange generationer. Her møder du bag disken Søren og Peter. Søren er 5. generation af Slagter Friis, idet hans tipoldefar, Christian Friis var slagter i Ålsgade. På adressen Falkoner Allé 27 har der været slagterforretning siden 1887 altså i 135 år. Og den er top moderne og delikat. Her er mulighed for både at købe fisk, vegetarretter og gode bøffer.
Rombo Spiritus forretning med speciale i Rom fra alverdens afkroge. I butikken vil man ikke bare sørger for du kommer hjem med kvalitets-drikkevarer – men også et smil på læben. De skriver nemlig ret så humoristiske skilte, med tegninger på tavlen udenfor på gaden. Og ofte kan man deltage i rom-smagninger.

Frederiksberg Center Foto: Frederiksbrg Center

Frederiksberg Centret – Shoppingcenter med over 90 butikker

Frederiksberg Centret, også markedsført som FRBC Shopping, er et indkøbscenter beliggende på Falkoner Allé ved den nye bymidte ved Falkoner Plads. Centret består af 90 butikker fordelt på i alt 32.000 m² og 4 etager. Her finder du en bred vifte af de kendte mærker i både tøj, accessories, sport, elektronik, osv. Fortrinsvis kædebutikker, som fx giver sikkerhed for at gaven kan byttes i en anden by i Danmark. I det indendørs miljø, er der også flere spisesteder og cafeer: fx Joel & the Juice, Starbucks og Palæo

Landbohøjskolens have Foto:Wonderful Copenhagenn

Oplev et anderledes bymiljø

Bag FRB.C og ved Metro Frederiksberg, ligger det nye bycenter Solbjerg Plads, hvor du finder et byrum med udeservering, springvand, sommerbænke og lejlighedsvise lydkompositioner fra underjordiske højtalere – Lydbrøndende. Det er en af Europas mest unikke musikplatforme. Den består af 32 højttalere, som er gravet ned i brønde på pladsen. Tilsammen skaber de et helt enestående musikalsk lydlandskab, som forbipasserende kan opleve, når de bevæger sig hen over pladsen.
På pladsen ligger CBS, Copenhagen Business School og her myldrer studerende fra mange lande rundt mellem hinanden. Pladsen munder ud i en af byens mange udendørs motionspladser.
På hver sin side af gaden ved FRB C., er der fine byrum til et udendørs pusterum. Mod øst ligger en legeplads og grøn sti mod Landbohøjskolens have. Haven er smuk i sig selv, men gå endelig ikke glip af Bjørn Nørgaards relief, som danner et torv udenfor kantinen Gimle på landbohøjskolens campus.

Scandic Falkoner Green Room  Foto: Scandic Falkoner Green Room

Musik og events i området

På Solbjerg Plads finder du nedgangen til Bartof Station – et spillested med levende musik, standup og godt øl. Blues, jazz, rock og verdensmusik – hold øje med plakaten, her vil du finde en række af de bedste danske bands og udenlandske gæster.
I den anden ende af Falkoner Alle – et stenkast fra Frederiksberg Hospital kan man besøge søstercafeen – Bartof Café – med mange af de samme kvaliteter, og endda mulighed for at side udenfor. Gode øl og god musik.
Glem ikke at tjekke Scandic Falkoners eventkalender, hvor du om torsdagen kan nyde verdensklasse jazzmusik og om fredagen nyde en efterarbejdsdrink ved lyden af en dygtig DJ.

De andre hovedgader i Frederiksberg

På Frederiksberg ligger der 8 hovedgader som har hver sit særpræg.

Gammel Kongevej

- Hovedgaden

Falkoner Alle

- Baker Street

Godthåbsvej

- Lille Korsbæk

Peter Bangs Vej

- Lokalt håndværk

Værnedamsvej

-Det lille Paris

Frederiksberg Alle

- Kongens Vej

Smallegade

-Kgl.porcelainsfabrik

H.C. Ørsteds Vej

-Landsbygaden

Hovedgader i Frederiksberg

Find en liste over udvalgte spisesteder og butikker på Falkoner Allé

Gå på opdagelse her på siden, og ude i virkeligheden. Vi har de fleste med her. Fortæl os, hvis der er gode steder, som vi har ”misset”.