Foto: Daniel Rasmussen

Dagstur

For kunst og kulturelskeren

30.august 2023

Vi skal starte på Bakkehusmuseet, lige når de åbner. Her skal vi indsnuse guldalderstemningen i både haven og indretningen af Bakkehuset med de fine gamle møbler, og sammen fremkalde stemningen i de saloner med kunstnere og videnskabsfolk, som Kama Rahbek var vært for på H.C. Andersens tid. Inden vi går videre, skal vi i Orangeriet, drikke en kop te og spise en sandwich.

Få hundrede meter derfra, går vi ind i Søndermarken og bevæger os nedad den smukke midteralle, ned til statuen af Oehlenschläger.

Derfra tværs over Valby bakke til Frederiksberg Slot og nyde udsigten på toppen ind over Frederiksberg og København. Gåtur i Frederiksberg have, forbi det sted man kan kigge ind til elefanterne i Zoologisk have, og arkitekten Norman Fosters elefanthus.

Vi går ud ad hovedindgangen til Frederiksberg have ved Frederiksberg Runddel og får et vue ned af Danmarks svar på Champs-Élysées – Frederiksberg Alle – og et sidekig på Frederiksberg Kirke med de otte kanter.

Derpå skal vi slentre ned ad Frederiksberg Allé, stoppe op og se programmet for, hvad de spiller på Aveny T teatret og Betty Nansen teatret. Kan vi nå at beslutte os for at se en forestilling senere på ugen?

Vi besøger Frederiksberg Chokolade, spise is og købe en æske chokolade med hjem.

Videre til Gammel Kongevej med alle specialbutikkerne på rad og række. Vi skal helt sikkert ind og kigge i kælderen hos Flügger, Gl. Kongevej nr. 148, hvor Kunstnerfarver.dk bor. Her er udvalget enormt i lækre olie- og akvarelfarver, pensler, lærred og papir.

Hvis jeg kan få hende med videre, slutter vi dagen af på restaurant Polly med et godt glas vin, østers, helleflynder og hindbærtærte – hendes mand spiser nemlig ikke fisk.

Inge Faarborg

Kommunikations- og erhvervs konsulent

Som lokal frederiksbergenser – jeg har boet her i lidt over 30 år – vil jeg gerne vise min jyske veninde fra studietiden perler fra mit hood. Vi er begge til både billedkunst, teater, gåture og dejlig mad. 

Her er en dagstur.

Klik på lokationerne for flere oplysninger

1. Bakkehusmuseet

2. Søndemarken

3. Frederiksberg Slot

4. Frederiksberg kirke

5. Aveny T teatret

6. Betty Nansen teatret

7. Frederiksberg Chokolade

8. Kunstnerfarver.dk

9. Polly

Søger du flere anbefalinger?

Anbefaling fra en lokal til dagsture på Frederiksberg er et godt sted at starte for at finde frem til de mest spændende steder på Frederiksberg. Her flere anbefalede ruter.

Forkælelses og hygge dag på SU budget

Vi har sat sammen en dag fuld med sjov, hygge og luksus på et stramt SU-budget!

Anbefalet af :Freja Rudal Axilgård

Frederiksbergruterne – løbeture

De tre løberuter binder byen sammen og tager dig forbi både byområder og grønne omgivelser. Find kortet her, inden du begiver dig af sted!

Samarbejde mellem: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Idræt (FIU), lokale idrætsforeninger og DGI Storkøbenhavn